Katalog

Vores udvalg

Filetkniven – knivsamlingens tryllestav

Med en god skarp filetkniv kan du udskære tynde, fine skiver fisk, kød og endog tilvirke visse grøntsager. Filetkniven er et must i et hvert veludstyret køkken. Bladets fleksibilitet gør, at det kan følge fiskens form og komme helt tæt til skindet, og det gør fileteringen til en leg.

Arbejdet i køkkenet bliver væsentligt nemmere, hvis du har en filetkniv i den rigtige størrelse, der passer til opgaven. Derfor kan det være en god idé at have flere filetknive i forskellige størrelser. For at kunne lave en rigtig flot fiskefilet, skal du også sørge for at have en god udbener kniv.

Filetkniven laver halvdelen af arbejdet

Med en rigtig god filetkniv, slipper man for at sortere fiskeben fra, når maden er serveret. Selv om man er nødt til at have en smule håndelag, når man ikke helt i mål uden en god filetkniv. En god filetkniv er skarp og spids for at kunne komme helt ind og finde de mindste ben uden at ødelægge fisken. At filetere en fisk med en filetkniv af høj kvalitet kan være en ren fornøjelse. Den måde kniven ubesværet deler fisk fra ben, kan virkelig være en fryd at opleve.

Pas godt på dine knive

Knive skal både stryges og slibes

En kvalitetskniv er en investering, der kan vare hele livet, hvis man tager sig godt af den. Vedligehold dine knive ved hjælp af et Strygestål, gerne hver gang du har brugt kniven. Så holder den sig skarp længere. Der er ikke brug for det store, 4-6 strøg er nok.

Er en kniv blevet helt sløv, så skal den dog slibes. Selv de dyreste knive vil med tiden have brug for at blive slebet. Til gengæld kan knive af høj kvalitet slibes næsten uendeligt mange gange. Det klarer vi gerne på vores professionelle sliberi, eller i vores rullende sliberi.

Rengør og opbevar dine knive med respekt

Opbevar dine knive med respekt. En af de bedste måder er ved at sætte en magnetisk skinne op på køkken væggen. Husk bare at tage fat i knivene sådan, at den skarpe æg ikke rammer skinnen, især hvis denne er lavet af metal. Hvis du vil opbevare dine knive i en skuffe, skal de ligge i en knivindsats. De må aldrig ligge løst i skuffen. Så risikerer de at skure mod hinanden, hvorved æggen ødelægges. Faste knivblokke, der står på køkkenbordet er et andet godt alternativ.

Sidst, men bestemt ikke mindst: Vask ALDRIG dine knive i en opvaskemaskine! Det svarer til mord på dit værktøj. Knivene bliver ødelagte, og de tager faktisk skade efter bare én vask i en opvaskemaskine. Vask i stedet dine knive op i hånden efter brug, og tør dem af med et viskestykke.