Katalog
Vores udvalg
Kokkekniven er en rigtigt arbejdshest. Den er lavet til alle formål som at hakke, snitte, udskæring mv.
Find den helt rigtige kokkekniv
Madlavningskunsten er meget andet end blot at kombinere de rette smage og ingredienser. Det handler i ligeså høj grad om præcision og sans for det æstetiske udtryk – og selvfølgelig det helt rigtige snit. Derfor er dine kokkeknive et mindst ligeså vigtigt redskab som de rette fødevarer. Heldigvis har vi gjort det nemt for dig at finde alt det, du leder efter.
Hos os finder du et stort udvalg af forskellige kokkeknive, der egner sig til alverdens forskellige projekter i køkkenet. Du finder både store og små kokkeknive, så du frit kan vælge dem, du har brug for. Fælles for dem alle er den høje kvalitet af knivbladet og et behageligt greb, der ligger godt i hånden.
Uanset om du laver mad professionelt eller svinger kniven hjemme i køkkenet, så behøver du aldrig gå på kompromis med de skarpe snit. Vi tilbyder desuden alt det nødvendige tilbehør, så dine kokkeknive kan forblive skarpe og bruges i mange år. På vores professionelle sliberi sliber vi med fornøjelse dine knive i verdensklasse.
En god kniv har den rigtige balance
Det er en kunst at udvælge de helt rigtige produkter til dit køkken. Vi har forskellige præferencer, og derfor er den gode kniv en smagssag for alle. Så hvordan vælger du den rette kokkekniv?
En god kniv har naturligvis en god skæreevne. Desuden skal den ligge godt i hånden og have den rigtige balance ud fra dine egne behov og det formål, du tiltænker at bruge kniven til. Knive af ringe kvalitet er ofte udfordret netop på balancen mellem skaft og blad. Det er et aspekt af kvaliteten, du relativt nemt kan teste ved at få kniven i hånden og fornemme, om den lever op til dine præferencer. Den skal virke som en naturlig forlængelse af hånden, som et redskab, der tigger om at blive brugt! Heldigvis kan du være helt sikker på, at alle vores kokkeknive er af meget høj kvalitet, og lever op til dine krav.
Størrelsen skal være rigtig for dig
Ligeledes kan du overveje skærebladets størrelse. Selvom et stort skæreblad kan virke som den bedste løsning, kan det være en fordel at overveje, hvad kniven primært skal anvendes til. Skal du arbejde meget med grøntsager og fisk, vil vi anbefale dig en lidt mindre kokkekniv, som er lettere at håndtere.
Kokkeknivene spænder bredt, når det kommer til længden. Du finder knive fra 15 centimeter og helt op til 25+ centimeter. På den måde har du frit valg på alle hylder, og du skal blot udvælge dine favoritter.
Pas godt på dine knive
Knive skal både stryges og slibes
En kvalitetskniv er en investering, der kan vare hele livet, hvis man tager sig godt af den. Vedligehold dine knive ved hjælp af et strygestål gerne hver gang du har brugt kniven. Så holder den sig skarp længere. Der er ikke brug for det store, 4-6 strøg er nok.
Er en kniv blevet helt sløv, så skal den dog slibes. Selv de dyreste knive vil med tiden have brug for at blive slebet. Til gengæld kan knive af høj kvalitet slibes næsten uendeligt mange gange. Det klarer vi gerne på vores professionelle sliberi, eller kommer ud med vores rullende sliberi.
Rengør og opbevar dine knive med respekt
Opbevar dine knive med respekt. En af de bedste måder er ved at sætte en magnetisk skinne op på køkken væggen. Husk bare at tage fat i knivene sådan, at den skarpe æg ikke rammer skinnen, især hvis denne er lavet af metal. Hvis du vil opbevare dine knive i en skuffe, skal de ligge i en knivindsats. De må aldrig ligge løst i skuffen. Så risikerer de at skure mod hinanden, hvorved æggen ødelægges. Faste knivblokke, der står på køkkenbordet er et andet godt alternativ.
Sidst, men bestemt ikke mindst: Vask ALDRIG dine knive i en opvaskemaskine! Det svarer til mord på dit værktøj. Knivene bliver ødelagte, og de tager faktisk skade efter bare én vask i en opvaskemaskine. Vask i stedet dine knive op i hånden efter brug, og tør dem af med et viskestykke.