PRAKTISK INFO
Åbningstider hos Holms-knivservice er den tid på dage hvor du kan ringe og aftale en slibeaftale. se her for kontakt info.
Vi har IKKE en fysisk butik, men et lille værksted hvorfra der bliver slebet, men altså ikke hvor du som kunde bare kan komme fra gaden uden en forudgående aftale.
Vi har på vores adresse en indleverings kasse samt afhentningskasse, du kan se her hvordan det forgår.
Ellers er der jo også vores booking system du kan benytte.
Vi ser frem til at høre fra dig, samt service dine knive.
MVH.
Din Skærsliber
Mange ting spiller ind, så svaret er ikke så indlysende, men her er mine råd:
- Når du køber en ny kniv, er det vigtigt at du er opmærksom på, at kvaliteten er i orden, og
at kniven er godt hærdet. Det er vigtigt da det gør, at den kan holde skæret, og at du kan brække og flække med den. - Det er en god idé at få slebet din nyindkøbte kniv op, da skæret ikke er 100% fra fabrikken.
- Opbevaringen har også stor betydning, sørg for at have dine knive på en magnet eller i en knivblok. Hvis du skal have dine knive i skuffen, vil jeg anbefale, at de ligger i en
knivbeskytter. Det er mere, så knivene ikke ligger stål mod stål, det medfører at knivene
bliver ødelagte. - Når du tager din nyslebne kniv i brug, så vær lidt forsigtigt med, at du ikke skærer eller
hakker i noget hårdt. Det medfører, at æggen lægger sig. Det vil sige at skæret lægger sig
over til den ene side, og kniven bliver sløv. Sørg derfor at vælge et blødt materiale af et
skærebræt. - Det er også en god idè at have et strygestål liggende i skuffen.
- Undgå at komme dine knive i opvaskemaskinen, da enzymet i vaskepulveret/tabs er med til at nedbryde æggen/skæret på kniven. (Dette er også gældende for sakse)
God fornøjelse og arbejdslyst med din nyslebne kniv.
Skærsliberen kommer til dig og sliber, om det er privat, på dit arbejde, i boligforeninger, markeder mv. det er kun fantasien der sætter grænser. Så skal du stå skarpt så tag fat i os.
Du behøver nødvendigvis ikke at være hjemme, men vi kan aftale at du ligger dine emner der skal slibes, et sted hvor vi kan komme til.
Ring på tlf: 30 52 35 53 Man-tors 8-17, fre 8-15, Lørdag 10-13 eller skriv til os HER
Vi bestræber os på at svare så hurtigt som det er muligt.
Hvad kræver det?
- At vi kan tilgå en 230V stikkontakt til slibemaskinen. Max 25 meter til stikkontakt hvorfra vi holder
- At der er parkerings forhold til service bilen, da slibeopgaven foregår fra bilen.
Sender du mere end 10 knive afsted er der fri fragt (i DK).
Når jeg har modtaget dem, bestræber jeg mig på at få slebet knivene og få dem sendt tilbage indenfor 2-3
hverdage efter modtagelsen.
Du sender dem til vores adresse Kongelyset 3B, 4200 Slagelse.
Sådan overholde du knivloven
Du overholder knivloven, hvis du følger vejledningen kommer du ikke i problemer, hvis du bliver stoppet af politiet.
Sådan pakker du knivene indfør transport
Her er 3 løsninger på, hvordan du skal pakke dine knive ind, før du transporterer dem.
Pak dem forsvarligt ind i et viskestykke og bind tape rundt om.
Læg dem i en plastik eller trækasse med låg på.
Pak dem ned i en papkasse og luk kassen forsvarligt med tape.
Sådan transportere du dine knive lovligt fra A-B
Er du gående eller med bus så læg de indpakkede knive i rygsækken.
Er du på cykel/knallert eller motorcykel, så læg de indpakkede knive i rygsækken.
Er du i bil så læg de indpakkede knive i bagagerummet.
Hvis du bliver stoppet af politiet, så vil de spørge dig, hvorfor du har så mange køkkenknive med. Du skal blot forklare, at de skal til slibning og så er der ikke nogen problemer i det.
Knivloven bør egentlig omtales som våbenloven
Hele våbenloven omhandler alle former for våben og herunder knive. En køkkenkniv kan også bruges som våben og derfor dækker våbenloven over køkkenknive også. Hvis du ikke har rifler og andre våben, men kun har brug for at forholde dig til transport af køkkenknive, så behøver du ikke at sætte dig ind i hele lovgivningen på området.
Hvorfor denne artikel om knivloven?
Holms-knivservice vil gerne have trygge kunder, der ønsker at have de skarpeste køkkenknive på køkkenmagnet/knivblokken og denne artikel er skrevet for at hjælpe til at forstå knivloven.
Knivens æg
Slibning og vinkler på æggen er noget knivmagere og ”nørder” kan snakke meget om. At en kniv er slebet i 17 eller 30 graders vinkel har faktisk stor betydning. Knive er nemlig ofte slebet i vinkel alt efter hvad materiale de er beregnet til at skære i. Så når man siger at en kniv er slebet i 20 grader, er det hver enkelt side af knivens æg. Dette betyder at kniven alt i alt har en 40 graders vinkel på skæret, og de 20 grader er den vinkel du skal holde kniven i når den slibes igen.
Vinkel under 10 grader
Er til knive der bruges til at skære meget blødt og fint materiale. Skæret på kniven er meget tynd, og det kan meget let beskadiges hvis den kommer i kontakt med hårde materialer. Typisk ses kun så tynde klinger på barberskrabere der ofte er slebet i omkring 8 grader.
Vinkel på 10 – 17 grader
Vinkler på 10 – 17 grader er stadig utrolig skrøbelige. De er ikke beregnet til nogen form for tungt og voldsomt brug, da det er for tyndt. Til kød og fiske udskæring vil man opleve en utrolig skarp kniv, der klarer opgaven til perfektion. Men rammer kniven et ben, eller en hård bordplade kan der sagtens ske skader på æggen.
17 – 22 grader
De fleste køkkenknive er slebet i ca. 20 graders vinkel. Dette giver en æg der er meget skarp, og stadig kraftig nok til at kunne møde lidt modstand uden at gå i stykker så nemt. Det er altid en vurdering omkring fordele og ulemper når man sliber sin vinkel. Jo større vinkel, jo mere kan den holde til, men jo mindre skarp kan den blive. Nogle japanske knive er slebet helt ned i 17 grader, og de er igen velegnet til kød og grøntsager, ikke til udbening og vildt hakkeri.
22 – 30 grader.
Ja tak, nu snakker vi rigtige knive. Jagtknive, spejderknive, lommeknive og så videre. En vinkel over 20 grader giver en langt mere holdbar kniv, og 25 grader er ved at være standard for en jagtkniv. En vinkel på 25 grader er fin til det meste brug, og de fleste kan ikke mærke forskel på om den er slebet i 20 eller 25 grader.
Over 30 grader
En kniv der er slebet i 30 grader eller derover er meget holdbar, og man ser det ofte på store machetter, kukri´er, choppere og økser. Der kan lægges masser af kræfter bag så stejl en vinkel, og man skal ikke være så nervøs med at give den gas.
Konklusion
Alt i alt kan vi konkluderer at slibning og vinkler har en stor betydning for hvad kniven er beregnet til. Om de fleste af os så kan mærke forskel på en godt slebet og stoppet kniv der er 20, eller 30 grader vil jeg ikke udtale mig om. Men teoretisk er der stor forskel på 40 og 60 grader når man skal skære i et stykke kød eller et stykke træ.