Hvorfor skal jeg bruge et strygestål?
Det skal du for at få det optimale ud af dine knive. Hold strygestålet i venstre hånd og kniven i højre (og omvendt hvis du er venstrehåndet) Læg tommelfingeren oven på knivens klinge og læg kniv og tommelfinger ned til strygestålet. Derved fremkommer den rette vinkel at slibe i – nemlig 15 grader – som skal holdes under hele slibningen, for ikke at ødelægge knivens skær. Før nu kniven ned ad strygestålet i en 15 graders vinkel. Det er ikke nødvendigt at gøre det hurtigt eller lægge mange kræfter i. Strygestålet skal nok gøre arbejdet. Tag 3-5 strøg på hver side af kniven og den er klar til brug!
Thomas Holm
Din Skærsliber