Katalog

Vores udvalg

Laksekniven – en kniv, laksen fortjener

 

Mange bruger almindelige filetknive til laks hvilken er super fint, men en god laksekniv klarer opgaven meget bedre. Den er et must for alle, der ofte tilbereder laks og andre store fisk fra bunden. Skiverne fra laksefileten bliver pænest og mest ensartede med en laksekniv. Præcis som filetknive har lakseknive et fleksibelt blad, men lakseknivenes blad har som regel ikke en spids, men en runding og så er det en oftest en længere kniv end en filetkniv – 35 cm er ikke ualmindeligt. Det lange blad gør det muligt at skære skiverne i én flydende bevægelse og det giver ensartede tynde skiver. Lakseknivens klinge er ofte designet med luftskær der danner små luftlommer. De sørger for at fisken ikke sætter sig fast på knivbladet, så du kan løse opgaven pænt og ubesværet.

En specialkniv med flere formål

Lakseknive er naturligvis fortrinlige til at skære rigtig flotte, tynde skiver af laks og andre store fisk med, men de er – takket være deres længde og fleksibilitet – også et godt valg, når man fx skal skære en kage ud i kagebunde. Lakseknive kan også bruges til at skære skinke og andre charcuterier, selvom disse madvarer ikke kræver så meget fleksibilitet af knivbladet som laksen.

Pas godt på dine knive

Knive skal både stryges og slibes

En kvalitetskniv er en investering, der kan vare hele livet, hvis man tager sig godt af den. Vedligehold dine knive ved hjælp af et strygestål, gerne hver gang du har brugt kniven. Så holder den sig skarp længere. Der er ikke brug for det store, 4-6 strøg er nok.

Er en kniv blevet helt sløv, så skal den dog slibes. Selv de dyreste knive vil med tiden have brug for at blive slebet. Til gengæld kan knive af høj kvalitet slibes næsten uendeligt mange gange. Det klarer vi gerne på vores professionelle sliberi, eller vores rullende sliberi.

Rengør og opbevar dine knive med respekt

Opbevar dine knive med respekt. En af de bedste måder er ved at sætte en magnetisk skinne op på køkkenvæggen. Husk bare at tage fat i knivene sådan, at den skarpe æg ikke rammer skinnen, især hvis denne er lavet af metal. Hvis du vil opbevare dine knive i en skuffe, skal de ligge i en knivindsats. De må aldrig ligge løst i skuffen. Så risikerer de at skure mod hinanden, hvorved æggen ødelægges. Faste knivblokke der står på køkkenbordet er et andet godt alternativ.

Sidst, men bestemt ikke mindst: Vask ALDRIG dine knive i en opvaskemaskine! Det svarer til mord på dit værktøj. Knivene bliver ødelagte, og de tager faktisk skade efter bare én vask i en opvaskemaskine. Vask i stedet dine knive op i hånden efter brug, og tør dem af med et viskestykke.